xx33

Dit valg af transportmiddel kan have stor indflydelse på, hvor hurtigt du kommer frem til din destination. Valget afhænger naturligvis af rigtigt mange forskellige omstændigheder, herunder helt oplagt afstanden imellem A og B, men også din fysiske form, hvor i verden du befinder dig, og hvor travlt, du har spiller ind.

Offentlig transport

Cykel og gang

Den miljøvenlige måde at transportere sig på er naturligvis at cykle eller at gå. Det er en fin måde at få daglig motion ind i sin hverdag på, og du får masser af frisk luft. Bor du i en større by, vil det desuden faktisk ofte gå hurtigere at cykle eller at gå, fordi du undgår de lange bilkøer i morgen- og eftermiddagstrafikken. Skal du ud på længere distancer, er cykling og gang naturligvis en noget mere begrænset mulighed, ligesom det oftest også vil være en meget langsom transportform.

Offentlig transport

Er distancen for lang, men vil du fortsat gerne holde fokus på den mere miljøvenlige transportform, kan du i stedet vælge at tage med offentlig trafik rundt. Her er I flere, der deles om Co2-trykket, og derfor er det ikke ligeså slemt, som hvis du var kørt afsted i din egen bil alene. I Danmark er der efterhånden rig mulighed for at hoppe på offentlig transport, hvor både tog og busser konkurrerer om passagererne. På lange distancer er det desuden oftest også billigere at lade bilen stå og hoppe på en bus.

Bil

Det er dog ikke alle byer i Danmark, der har det store udvalg af offentlig transport. Særligt udkantsdanmark er udfordret af, at flere og flere buslinjer nedlægges, og beboerne her har derfor ikke meget andet valg end at køre afsted i egen bil, når de skal ud på de lidt længere distancer.

Bor du derimod i en storby, kan det være svært at finde argumenter for at eje en bil, fordi mulighederne for offentlig transport eller samkørsel er så store. Det kan dog naturligvis være rarest at komme fra A til B med bil, hvis du for eksempel har et arbejde, som involverer utroligt meget kørsel hver dag. Her er det næppe det fedeste at skulle være afhængig af offentlig trafik adskillige gange om dagen. 

Taxi

Taxa

Endelig er der muligheden for at blive kørt fra A til B med taxa. Det er den dyreste mulighed af alle de ovennævnte, men det kan også være den bedste løsning i rigtigt mange tilfælde. Hvis du for eksempel skal på ferie, og ikke har mulighed for at køre til lufthavnen med offentlig transport, kan taxa være den bedste mulighed – kører du selv, skal du nemlig betale dyre summer i parkeringsafgift på lufthavnens areal i al den tid, du er væk. Det er mange, mange gange dyrere end den taxa-regning, du ender med at betale frem og tilbage fra lufthavnen.