Mange finder sig selv i en lidt uoverskuelig situation, når det kommer til at tage en beslutning omkring, hvorvidt man skal melde sig ind i en a-kasse eller en fagforening – eller måske melde sig ind i begge dele. Det er en vigtig beslutning, og det er vigtigt, man sætter sig grundigt ind i sine valgmuligheder, så man kan tage det valg, der gavner én mest.

Hvis du vælger at melde dig ind i en a-kasse, har du en økonomisk sikkerhed samt en indkomst, som du kan falde tilbage på, hvis du skulle gå hen og blive ledig i en periode. Bliver du ledig, og er du medlem af en a-kasse, vil du nemlig modtage dagpenge, så du ikke vil stå helt uden indkomst, hvis du skulle miste dit arbejde.
Men vælger du en a-kasse frem for en fagforening, så vælger du ligeledes de ting fra, som en fagforening ellers kan tilbyde dig. En fagforening kan nemlig gribe ind på andre måder end en a-kasse kan, da fagforeninger typisk også vil hjælpe og vejlede dig i løbet af dit ansættelsesforløb, når det kommer til løn, arbejdsvilkår og meget mere. Derudover er der også mange fagforeninger, som tilbyder andre goder, såsom kurser, personlig rådgivning og sociale arrangementer, som kan skabe arbejdsmæssige relationer.

Det er forskelligt fra person til person, hvilken støtte man har brug for på arbejdsmarkedet.

Den rigtige a-kasse

Find en god mellemvej

Kan du ikke helt beslutte dig for, om du skal melde dig ind i en a-kasse eller en fagforening, så kan det jo være, at den perfekte løsning for dig er, hvis du melder dig ind i en forening, der tilbyder en god mellemvej. Frie er en fagforening og samtidig er det også en tværfaglig a-kasse. Du kan finde Frie her.

Frie er en forening, der primært er målrettet til funktionærer, og er du i sådan en stilling, er det måske lige netop dén forening, der passer allerbedst til dig, men alle kan naturligvis melde sig ind. Frie sigter efter at være en sparringspartner for dig på arbejdsmarkedet, og man kan altså vælge forskellige pakkeløsninger alt efter, hvor meget vejledning og hjælp man føler, man har behov for. Man møder her den perfekte kombination af en a-kasse og en fagforening, da du er sikret økonomisk ved ledighed, men samtidig kan du også vælge at få vejledning og sparring omkring dine muligheder samt de bedste løsninger for dig i de situationer, som du befinder dig i på arbejdsmarkedet.

Find tryghed med en a-kasse

Hvis du har fundet frem til, at a-kassen er den bedste løsning for dig, er der stadig en beslutning, der skal tages. Der er nemlig mange danske a-kasser at vælge imellem, og du skal finde den, der opfylder dine behov på bedste vis. Der er blevet lavet flere oversigter over Danmarks bedste a-kasser og deres vilkår, som du med fordel kan benytte dig af for at danne dig et overblik, så du kan finde det bedste match til dig.