xx33

Det er næsten lige så spændende at være forældre til en konfirmand, som det er at være selve konfirmanden. Og det kan der være flere grunde til. For det første er man som forældre bare altid glad og spændt på sit barns vegne, og for det andet så ligger man rigtig meget tid og også rigtig mange penge i en konfirmation til blandt andet konfirmationskjolen, som du blandt andet kan se på www.konfirmationsnyt.dk. Derfor er der selvfølgelig en slags forventningens glæde for, hvordan det hele kommer til at forløbe, og om alt går, som det skal.

Forældrene har et stort ansvar

Som forældre er der således et stort ansvar, når det kommer til barnets konfirmation. Og det er, hvad enten der er fokus på de mere praktisk ting såsom lokale, mad og pynt, eller om der nærmere tænkes på den gave, der skal gives. Og så kommer vi heller ikke udenom de mange traditioner, som der finder sted til en normal dansk konfirmation. Ofte er der nemlig her både en tale og en sang fra forældrene til konfirmanden. Og derfor skal du som forældre til at lægge hovedet i blød.

Det er ikke nemt at skrive en god sang

Det er nemlig ikke helt let at skrive en god sang, som der også skal være personlig, således den passer lige præcis på konfirmanden. Man kan således ikke blot finde en sang online og bruge den, men man er nødt til selv at finde sin kreativitet frem og begynde at forfatte. Og det er noget, som der godt kan tage lidt tid, hvorfor det er vigtigt at komme i gang i god tid, således man over en periode kan vende tilbage til sangen og ændre den, hvis man får en pludselig indskydelse.

bibel

Start med melodien

Derudover er det smart at begynde med at finde ud af, hvilken melodi som man vil benytte sig af. Her er der vigtigt at bruge en, som man er sikker på, at alle kender, og derfor er det sikreste at tage en af de gængse melodier, som der ofte bruges til diverse selskabssange. Herefter kan man begynde at sætte nogle linjer sammen, der passer på takterne, og som der også gerne rimer. Det er nemlig sådan, at man får det til at lyde godt og gennemarbejdet.

Sørg for at de røde kinder kommer frem

Det er også en god ide at tage udgangspunkt i nogle ting, som konfirmanden har oplevet, været igennem eller har gjort. Og her er det så op til jer som forældre at vurdere, hvor pinlig sangen må have lov til at være. Tænk på at det er en stor dag for konfirmanden, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at gå over stregen. Vær derfor sober, men sørg stadig for, at der kommer nogle røde kinder frem. Det er nemlig en del af traditionen, at konfirmanden skal pinliggøres bare en lille smule, således der spreder sig masser af smil og latter i lokalet blandt gæsterne. Du kan læse mere om konfirmationen og dens traditioner her.

gudstjeneste