xx33

Et fænomen, der er dukket op gennem de seneste par år, er Black Friday eller Sort Fredag; en handelshøjtid, der finder sted dagen efter den amerikanske højtid Thanksgiving. Denne dag er markeret med et hav af tilbud fra hundredvis af butikker, men hvordan er denne dag opstået og lever den virkelig op til sit ry?

Navnet ”Black Fridays” oprindelse

Den første kontekst, navnet ”Black Friday” dukkede op i, havde intet at gøre med shopping eller gode tilbud. Snarere blev det brugt til at beskrive en af de største økonomiske kriser i amerikansk historie. Tilbage i 1869 købte de to finansfolk Jim Fisk og Jay Gould så meget guld, som de overhovedet kunne i håbet om, at guldpriserne ville stige, sådan at de kunne sælge deres guld med stor fortjeneste. Spekulationen blev afsløret den 24. september 1869, hvor præsidenten som reaktion beordrede statskassen at sende et overskud af guld ud på markedet, hvilket bevirkede, at priserne faldt med 18 % og havde derigennem en stor virkning på amerikansk økonomi.

Kvinde_shoppetur

Black Friday som vi kender den

I forbindelse med handelshøjtiden er historien, at detailbutikker ofte kører med røde tal på bundlinjen fra januar til november og først i starten af højtidssæsonen begynder de at have sorte tal. Farven rød bliver brugt til at markere underskud, mens sorte tal bruges til at markere overskud. Dette overskud valgte de at fejre med et stort udsalg.

Tidligt i 10’erne kom Black Friday til Danmark og er efterhånden blevet startskuddet til den danske julehandel. De fleste af de store butikker og detailkæder deltager med blandt andet tilbud på elektronik, smykker, rejser, haveredskaber og meget mere. Nogle enkelte deltagende butikker, man kan nævne, er Bilka, Matas, Power og Elgiganten.

Udsalg_kvinde_Shopping

Lever Black Friday op til sit ry – kan man virkelig spare så mange penge?

Her i Danmark er vi vant til at butikker holder udsalgsdage; fødselsdag, januarudsalg, efterårsudsalg og mere. Hvordan, Black Friday skiller sig ud, er ved, at det ikke kun er de varer, butikkerne har svært ved at sælge, der bliver sat på tilbud, men også nogle af de mere populære varer, der yderst sjældent bliver sat på tilbud. Specielt med elektronik kan man nogle gange finde en besparelse på op til 40 %. Endnu en faktor, der har bidraget til Black Fridays ry, er, hvor godt et tidspunkt det rent strategisk er. Der er mindre end en måned til juleaften, hvorved butikker her kan drage ind store mængder af penge på grund af julegaver.

Gode måder at finde fantastiske tilbud til Black Friday

Selvom der findes mange tilbud, kan det være svært at finde de bedste. Man ser ofte i tiden omkring Black Friday overvældende mængder af besøg på både Pricerunner og de individuelle butikskæders hjemmesider. Et af de steder, man kan finde tilbud, er i de tilhørende tilbudsaviser. Oftest reklameres tilbuddene før de anbringes på hjemmesiden, hvorved man her kan komme lidt på forkant. Man kan også vælge at tilmelde sig nyhedsbreve eller følge med på deres Facebookside, sådan man løbende kan følge med i hvilke tilbud, der opstår. Det kan dog være noget overvældende at følge med i individuelle butikkers tilbud, så man kan i stedet gå online for at finde en samlet oversigt over alle de tilbud, butikkerne præsenterer. Blot klik videre og bliv mødt med en liste af alle de butikker, der har tilbud til Black Friday. Endelig kan man også vælge at gå i en af de fysiske butikker, hvis bare man vælger det rette tidspunkt. Man kan med fordel møde op tidligt om morgenen givet, at det er en fredag, hvor folk oftest er på arbejde eller i skole.